invitere Sanam med hjem. Jeg er nødt til at fortælle hende, hvordan jeg har det med hende. Ellers bliver jeg skør. Hun må da også vide det allerede? Jeg har flere gange fanget hende i at se på mig, når vi har prøver. Når hun tror, jeg er optaget af andre ting. Men jeg er kun optaget af hende. Jeg ser alt, hvad hun gør. Det er egentlig sygeligt. Jeg er hårdt ramt. Det ene øjeblik har jeg det forfærdeligt. Jeg tænker på, at hun vil takke nej til min invitation. Og det næste øjeblik vidunderligt, mens jeg forestiller mig Sanam og mig sammen på mit værelse. Tænk, hvis hun siger, at hun er fuldstændig, vanvittig, vild med mig. Ligesom jeg er med hende! Så kan vi stå og se hinanden længe ind i øjnene. Suk.