Denne bog er et forsøg på at undersøge implikationerne af et vitalistisk paradigme for modernistisk litteratur, kunst og musik. I en traditionel dansk kontekst har en fremherskende forståelse af det modernistiske værk taget udgangspunkt i begrebet "fremmedgørelse", der angiveligt skulle være en følgevirkning af samfundets industrialisering og kapitalisering. Som en manifestering af disse fænomener er modernistisk kunst blevet opfattet som metafor for sammenbrud og splittelse. Ubestemthedens akkorder er et opgør med denne hidtidige og kulturpessimistiske forestilling, og bogen fokuserer på den kendsgerning, at ombrydningen af en mimetisk kunstnerisk syntaks i modernismens kunst fandt sted i tæt sammenknytning med antirationalistiske strømninger, bl.a. formuleret af Henri Bergson, ved