har mange navne, men én ting er sikkert: Vi er en generation som er vores helt egen, og vi får sjældent de store roser med på vejen. Om man er enig i kritikken eller ej, kommer vi ikke udenom, at os og resten af vores fucked generation inden for få år udgør en stor del af arbejdsmarkedet. Hvis du har været online inden for det seneste år, så er du formentlig stødt på en undersøgelse, et debatindlæg eller en artikel der behandler generationsskiftet på arbejdsmarkedet. Enten kritiseres eller lovprises vores generation. Nogle indlæg er bare sure opstød. Andre indlæg er baseret på internationale studier, gennemført af anerkendte og respekterede forskere eller konsulenthuse. Fællesnævneren er, at kommentarer eller undersøgelser ofte oprinder fra Xere eller Boomere. Folk der har læst og studeret sig til, hvordan det er at være ung med de unge. Vi oplever ofte, at disse studier er gode forsøg, men ikke rammer hovedet på sømmet. De er ikke dybdegående nok. Den primære årsag er, at de er biased af negative holdninger, eller fordi, de ikke stiller det vigtige, nysgerrige spørgsmål: "Hvorfor?". Det har vi gjort. Det er blevet til 5 dogmer. Og de er sgu blevet gode. Det siger vores forældre selv. Dogmer i sig selv lyder jo fandens gammelt, og det er det jo også. Dogmeidéen er at lade historien træde frem i modsætning til mediet. Som da Lars Von Trier og Thomas Vinterberg redefinerede filmindustrien med deres manifest Dogme 95. Vi redefinerer, hvad talenter i virkeligheden vil have på en arbejdsplads. Du kan bruge vores dogmer som rettesnor, inspiration eller optænding på en kold vinteraften i sommerhuset. Du bestemmer - vi kræver bare at du lytter.